Lav selv smykker

Jeg er en frisk ung dame, der blogger en del om skønhed, smykker og mine tankefinurligheder.

Jeg har blandt andet lavet en del undersøgelser af markedet for at lave webshops med skønhedsprodukter og smykker online. Jeg designer selv smykker fra bunden og synes selv jeg har talentet til at lave noget stort. Jeg er mest til det enkelte og æstetiske men med kælen for detaljer. Dansk smykkedesign er i verdensklasse hvis du spørger mig.

På min blog, har jeg også skrevet om hvilke farver og former der passer bedst til hvilke ansigtsfaconer, øjenfarver og hårfarver. Det er nemlig ikke helt ligegyldigt, medmindre altså man hedder Angela Jolie, som jo har så perfekt ansigt og hår at alt vil se godt ud.

For os andre vil vi gerne have noget, der komplimenterer vores bedste sider og måske dæmper de ting, der ikke er så billedskønne som vi ville huske.

Nu skal alt ikke være så materialistisk og det er især vigtigt at huske i forhold til skønhed, for det er ikke helt løgn at noget skønhed kommer indefra. Vi ser ganske enkelt pænere ud når vi er sunde og raske og er glade og velafbalancerede indeni.

Så hele vores livsstil omkring hvad vi spiser, hvordan vi bevæger os og hvad vi tænker kommer til at afspejle sig i vores ydre. Endda ved første øjekast for fremmede mennesker. Måske ikke lige for den 17-årige gymnasieelev, der lige er begyndt at tage til lidt for spruttet fest næsten hver torsdag, men en dårlig livsstil vil med tiden give hak i lakken. Deraf kommer også når du ser en mand eller kvinde, der ser noget "vejrbidt" ud, fordi de måske har siddet på en bænk i solskinsvejr, regn og lud dag ud og dag ind uden at få motion og sund mad.

Når man har levet længe nok til at erfare livets op- og nedture også igennem andre mennesker, så har man også set mennesker få sorte rander under øjnene natten over efter sorte begivenheder, der fjernede lyset fra glimtet i øjnene og helt inde i sjælen også havde slukket et lys. Alt imens en ny dag med nyt lys og håb gav røde kinder, tro i øjnene og et smukt og forventningsfuldt smil.

Til det lidt mere videnskabelige omkring smykker og hvad der klæder en, så findes der videnskab omkring farver. Nogen vil kende til farvehjulet, hvor nogle farver er komplementærfarver og andre er konstrastfarver etc. Brug af sådanne farver kan selvfølgelig også bruges når der skal udvælges smykker, der klæder en. Samme gælder valg af hårfarve som slet ikke behøver være op til tilfældigheder, da vi på forhånd ved hvilken øjenfarve og hudfarve vi har, samt hvilke farver tøj vi foretrækker at bruge. Faktisk kan vi endda justere på farverne på både huden og øjenfarve også. Dels med sol, solbruner og farvede kontaktlinser. Der er faktisk ikke meget vil ikke kan lave om på i dag. Men nogen farver passer altså bedre sammen end andre og dette er ikke kun subjektivt, men en videnskab.